Aldrig mere en Krystalnat

Aldrig mere en Krystalnat 

Inspireret af 2 oplevelser samme dag, har jeg sat mig til tasterne med gåsehud

Den første oplevelse har jeg fra Arbejderens bagside torsdag den 9. nov. 2017

Populismen er så rå, at det vækker mindelser fra 30’erne

Den anden oplevelse fik jeg ved en markering af Krystalnatten,  9. november 1938, i Svendborg den 9. november 2017, hvor Georg Metz holdt en formidabel tale

Regeringens, Dansk Folkepartis, Socialdemokratiets og Nye Borgerliges retorik er fuldstændig uden begrundet argumentation. Spørges der til deres argumentationer, får man svaret, at så bliver der for teknisk

Problemet er, at disse partier ikke kan begrunde deres argumentation

Derfor er det populisme

Konsekvensen af deres populisme vil partierne ikke ud med, om end det er klart

Henrik Nordbrandt har i sin digtsamling: ”Den Store Amerikanske Hævn” et digt, som han kalder ”Vuggevise”

Henrik Nordbrandt spidder her populismen:

”Vuggevise”

Lille krigsbarn, hvor går du hen?
Mod øst eller vest?
hvor i verden tror du
du finder en ven?

Lille krigsbarn, hvad passer dig bedst:
Et hullet tæppe?
En krydsfinerskiste?
En redningsvest?

Lille krigsbarn, hvor vil du dø:
Hvor bomberne falder
eller i åben sø?

Lille krigsbarn, hvor vil du hen?
Vælg selv. Bare vi aldrig
skal se dig igen

Det eneste argument mod blindhed og dumhed: Begrund dine argumenter, således at løgnen ikke bliver til sandhed

Kærlig hilsen Steffen Hansen