Der er rigtigt mange arbejdsløse over de 50 år som ville falde for dagpenge reglen når de blev 55 år så har de været så heldigt at der er noget der hedder senior job hvis de er med i efterløns ordningen. (Senio...
¤¤¤¤¤¤
Kommunegrænser afgør ja eller nej til seniorførtidspension:
Chancen for at få tilkendt den seniorførtidspension, som regeringen vil indføre, hvis den får -afskaffet efterlønnen, vil i høj grad afhænge af din adresse og ikke af, hvor nedslidt og uarbejdsdygtig du er, mener eksperter og socialchefer. Også lægerne melder sig nu i kritikken af den nye seniorydelse.
YDELSE Nedslidte borgere med grånende tindinger i Odense, Svendborg og Brøndby vil sandsynligvis få langt lettere ved at få tilkendt den seniorførtidspension, regeringen har planer om at indføre som erstatning for efterlønnen, end ældre borgere i København og Aalborg. Der er nemlig store forskelle fra kommune til kommune på, hvor mange der får tilkendt førtidspension. Og det mønster, vurderer flere eksperter, også vil gælde seniorførtidspension.
En af dem er Ole Pass, formand for Foreningen af Socialchefer i Danmark.
»De forskelle, der er mellem kommunerne i forhold til at tilkende førtidspension, vil formentlig også gælde den nye seniorførtidspension. Og forskellene i dag er for store i forhold til, hvad de bør være,« siger Ole Pass.
Han bygger sin bekymring på tal fra Kommunernes Landsforening (KL), der viser enorme forskelle i kommunernes tilkendelse af førtidspension. For eksempel er 7,7 procent af arbejdsstyrken i Aalborg på førtidspension, mens det i Odense gælder 11,5 procent. Og de to kommuner har samme rammevilkår – det vil sige ensartede forhold omkring blandt andet erhvervsstruktur og ledighed – og burde derfor have samme andel af borgere på førtidspension.
¤¤¤¤¤¤
Danske par går sammen på pension
På trods af aldersforskelle vælger de fleste danskere at gå på pension sammen, men det vil ændre sig i fremtiden, mener forsker.
¤¤¤¤¤¤
De længst levende får størst gevinst, når nye regler tvinger flere til at spare op i livrente.
Læs mere
- I første kvartal af 2011 var 120.156 personer på efterløn.
- Andelen af fleksjobs for folk over 60 år har været støt stigende siden 2007.
- I første kvartal i år var 6.428 personer i fleksjob. Det er næsten dobbelt så mange som for fem år siden.
- Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening koster det omtrent 200.000 kr. at skabe et fleksjob.
Kilde: Danmarks Statistik
|
|
|
|
Hverken fleksjob eller seniorførtidspension er sådan lige at få fat i, mener Ældre Sagen, som derfor foreslår en fleksjob-garanti.
|
|
To ud af tre frygter efterlønsstoppets hammer
Der er ikke nok seniorførtidspension til alle nedslidte. Ældre Sagen vil have fleksjob-garanti
Sidste etape på arbejdsmarkedet vil blive en slidsom affære. Flere danskere vil være tvunget til at blive i sadlen, selv om de har behov for en nødudvej eller en blid slutspurt.
Sådan forventer to ud af tre danskere ifølge en undersøgelse foretaget for Ældre Sagen.
Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet YouGov Zapera blandt 2004 danskere.
66 procent forventer, at flere som konsekvens af tilbagetrækningsreformen vil blive tvunget til at fortsætte med at arbejde, selv om de er nedslidte.
De skeptiske forventninger præsenteres samtidig med, at Folketinget har taget hul på lovbehandlingen af seniorførtidspension.
Ordningen blev vedtaget af Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre som led i tilbagetrækningsreformen, men er blevet kritiseret for at være et utilstrækkeligt plaster på udfasningen af efterlønnen.
***
Seniorførtidspension samler ikke de nedslidte op. Sådan lyder de faglige organisationers hørings-svar til tilbagetræ ...
***
Nu skal man høre det med:
De partier som vil ændre efterlønen siger det ikke har det store betydning at seniorjobbene rykkes fra 55 - 58 år fordi ordningen bliver ikke brugt ret meget.
Den vil komme til at blive brugt meget mere når der er mange der mister retten til dagpenge, mange ser den som deres redningsplanke OG SÅ SMIDER MAN DEN ENDNU LÆNGERE UD.
Mvh
Peder Bæk
Seniorjobreglerne er de samme i alle kommuner. Her er vedhæft fra Københavns kommune og Århus kommune (marts 2011). Som I ser, skal et seniorjob søges indenfor visse frister fra at man har opbrugt sin dagpengeperiode, så jeg tror ikke at man vil kunne "hoppe tilbage" til ordningen, især da man vil videreføre seniorjobordningen uændret, bortset fra alderen, hvornår man kan visiteres til et seniorjob. Jo mere jeg tænker over dette, jo mere synes jeg, at vores krav bør simpelthen være, at reglerne for seniorjobs (herunder alder for mulig visitation) skal følge det, der var gældende, da vi startede (og eventuelt blev genplaceret i juli 2010) i vores nuværende dagpengeperiode. Dvs. at man skal kunne få seniorjob fra de fyldte 55 år. Dette vil "redde" os samtidigt som der ikke bliver tale om en "skrue uden ende", som Ulla Tørnæs har været inde på. De nye regler skulle så gælde for dem, der starter i en ny dagpengeperiode efter at loven er officielt vedtaget.
§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§
Seniorpension bliver møgbesværligt
Senior-førtidspension bliver lige så svær eller sværere end førtidspension at få, vurderer tre ud af fire socialrådgivere i 3F. Eneste forskel er, at folk får afslag hurtigere, mener socialchef.
49-årige Marianne Høgedals ryg er slidt af mange års rengøringsarbejde. Hun har ikke tillid til, at hun kan få senior-førtidspension, når hun bliver ældre. (Foto: Ole Friis)
Fakta
6 om senior-førtidspension
• Gives kun til permanent uarbejdsdygtige
• Vurderingen foretages i kommunerne
• Kan opnås fem år før folkepensionsalderen
• Skal afgøres inden seks måneder
• Kræver ingen arbejdsprøvning
• Lægelige oplysninger indgår i vurderingen.
Den nye senior-førtidspension bliver lige så svær at få som førtidspension. Den er ikke et alternativ til efterløn, mener socialrådgivere. I en rundspørge foretaget af Fagbladet 3F svarer 41 ud af 54 socialrådgivere, at det bliver lige så svært eller sværere at få senior førtidspension, som det er at få førtidspension.
På en skala fra et til 10, svarer socialrådgiverne gennemsnitligt 9,2 på spørgsmålet om, hvor svært det er at få førtidspension.
- Kriterierne for at få senior-førtidspension er de samme som for førtidspension. Så det bliver præcis lige så svært at få, siger Karin Petersen, socialrådgiver i 3F.
Intet alternativ til efterløn
Ligesom efterlønnen er senior-førtidspensionen tiltænkt nedslidte og syge. Men det bliver svært at få senior-førtidspension, mens man er i arbejde. Derfor er det urealistisk, at nedslidte i job vil kunne få gavn af ordningen vurderer næstformand i 3F Johnny Skovengaard.
- Jeg er ikke i tvivl om, at vi vil se flere nedslidte ende uden forsørgelse i takt med, at efterlønnen afskaffes.
Landsformand for Foreningen af Socialchefer Ole Pass mener, at regeringen stikker folk blår i øjnene ved at stille dem noget i udsigt, som ikke er reelt.
- Hovedparten af dem, der søger, vil få afslag på et meget spinkelt grundlag. Den eneste forskel er, at de får afslaget hurtigere, siger han.
Ingen pension til 3F'ere
De fleste 3F'ere går på efterløn, fordi de er nedslidte eller arbejdsløse. De vil ikke kunne få senior-førtidspension, vurderer leder af 3F's a-kasse Morten Kaspersen.
- Meget få af vores medlemmer vil kunne få senior-førtidspension. De vil komme til at stå med hatten i hånden, når de bliver syge.
§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§
Lone og Hanne Skriver:
Vi er jo en hel del seniorer i Danmark, der risikerer at komme godt og grundigt i klemme, hvis der i folketinget vedtages ændringer af Lov om Seniorjob, der blev vedtaget som en del af Velfærdsforliget i 2006 som afløsning for overgangsydelsen.
”Rød stue” og ”Blå stue” har hver deres forslag til denne lille del af arbejdsmarkedet, og vi ledige over 55 år er usikre på det sikkerhedsnet, der ligger (lå) i denne lov. Aktuelt er undertegnede medlem af Senior Erhverv Danmark, og her er vi en del, som mister vores dagpengeret efter to år, og som formentlig skal gå senere på efterløn og senere på pension.
Først mistede vi to år af dagpengene. Skal vi nu også miste vores ret til seniorjob, hvis det ikke lykkes os at få et ordinært job. Det vil sige:
Hvad sker der for 55-årige, som har mistet dagpengeretten, som er medlem af en A-kasse, har betalt ind til efterløn og som ikke kan få kontanthjælp? Vi frygter, at det sikkerhedsnet, der ligger (lå) i Lov om Seniorjob, nu trækkes væk under os med katastrofale følger for den enkelte til følge.
Ingen ved endnu, hvordan den politiske kabale ender. Men det ville være dejligt, om vi INDEN kunne få foreningen til at bruge den indflydelse, vi ikke er i tvivl om, at du har, på at hjælpe vores lille gruppe (vi ved ikke hvor mange vi er – men vi bliver flere efter juli 2012).
Venlig hilsen
Lone Sinding
Hanne Kaarsted
Seniorer går glip af seniorjob
Hundredvis af ledige seniorer går glip af en gylden mulighed for at sikre sig selv et job i kommunen, en hæderlig løn og ret til efterløn. Ordningen med seniorjob er en fiasko og skal fornys, mener Socialdemokraterne og SF.
SENIORJOB
Hvis en arbejdsløs på 55 år eller derover står til at miste sine dagpenge – og dermed sin ret til efterløn – kan han gå til sin kommune og kræve at få et job. Vel at mærke et job til en anstændig løn og inden for sit fagområde. Men selv om det er en flot ordning, er det kun ganske få, der bruger den.
Kun omkring 100 ældre mennesker er i dag i et seniorjob, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det på trods af, at ordningen har eksisteret siden januar 2008, og at langt flere kunne få glæde af ordningen.
Beregninger foretaget af Ugebrevet A4 på baggrund af tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at i 2009 var kun hver niende af de seniorer, der opfyldte kriterierne for at få et seniorjob, rent faktisk ansat i et. 467 personer havde ret til et seniorjob, men ved udgangen af 2009 var kun 54 personer med i ordningen. Med andre ord går hundredvis af ældre glip af ordningen.
Det er forbavsende, at så få er i seniorjob, mener konsulent Michael Rosenby fra a-kassernes organisation, AK-Samvirke.
»Der er tale om en fantastisk ordning, for seniorerne kan ikke alene kræve et job i kommunen, de kan også kræve, at der tages udgangspunkt i deres ønsker og kompetencer. Kommunaldirektøren kan altså ikke bare sende dem alle sammen ud at male bænke,« siger Michael Rosenby.
Når kun omkring 100 mennesker i dag er i seniorjob, er der noget galt med ordningen. Det mener SF’s arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen:
»Når man tager arbejdsløsheden i betragtning og ser på, hvor få der er i seniorjob, så må ordningen betragtes som en fiasko,« siger Eigil Andersen.
Mål: 3.000 seniorjob
Der kan være flere forklaringer på, hvorfor der kun er omkring 100 i seniorjob. Michael Rosenby fra AK-Samvirke peger på, at ordningen er forholdsvis ukendt, og at ledigheden var meget lav blandt seniorer, da ordningen blev introduceret i januar 2008. Arbejdsmarkedsstyrelsen forklarer i et notat, at en del ældre finder arbejde, når de er ved at miste retten til dagpenge. Eller kommunen vælger at ansætte dem i kort tid, så de lige kan nå at sikre sig retten til efterløn igen.
»En af årsagerne til de få seniorjob kan være, at ordningen er dyr for kommunerne, og at de derfor er tilbageholdende med at lade ledige benytte den,« siger Michael Rosenby.
Ifølge Socialdemokraterne og SF skal ordningen med seniorjob have et kraftigt løft. I deres økonomiske plan ’Fair Løsning 2020’ foreslår de to partier, at kommunerne får pligt til at oprette 3.000 seniorjob og slå dem op på jobcentrenes Jobnet.dk. Stillingerne skal være på almindelige vilkår. Ændringerne af ordningen vil gøre det nemmere for de ældre, som i dag selv skal søge kommunen og bede den om at oprette et seniorjob. Om baggrunden for forslaget siger SF’s Eigil Andersen:
»Mange ældre oplever at sende hundredvis af ansøgninger uden resultat og erfarer, at der er meget langt fra skåltalerne om det grå guld og så virkeligheden, hvor der foregår diskrimination på alder. Vi vil skabe flere seniorjob for at give de ældre en reel hjælp til at få arbejde.«
S og SF vil give kommunerne et tilskud på 125.000 kroner om året til hvert eneste seniorjob. Det vil give en udgift til staten på ikke mindre end 375 millioner kroner om året. Med omkring 100 mennesker i seniorjob som i dag vil statens udgift med det samme tilskudsbeløb ’kun’ være 12,5 millioner kroner. De to partier oplyser, at de har indregnet ekstraudgiften til seniorjob i Fair Løsning 2020.
I regeringspartiet Venstre vender arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs tommelfingeren nedad til forslaget fra S og SF.
»Det er overflødigt at forny ordningen med seniorjob, for der er udsigt til mangel på arbejdskraft. Og det er alt andet lige bedre med regulære job frem for job, hvor man binder støttekroner i halen på den ansatte,« siger Ulla Tørnæs.
Hun understreger dog, at det er nødvendigt, at arbejdsgiverne både i det private og det offentlige ændrer syn på den ældre arbejdskraft.
»Arbejdsgiverne skal udvise større fleksibilitet over for de ældre. Eksempelvis talte jeg forleden med en 60-årig sygeplejerske, som gerne ville fortsætte, men ikke orkede flere nattevagter. Det fik hun nej til, hvorefter hun gik på efterløn,« fortæller Ulla Tørnæs.
Kummerlig alderdom
I regeringens tilbagetrækningsreform bliver ordningen med seniorjob opretholdt. Dog med den væsentlige tilføjelse, at man tidligst kan få et seniorjob fem år før, man kan gå på efterløn. Det vil sige, hvis efterlønsalderen er 65 år, kan man ikke få et seniorjob, før man er 60 år. Det kan ramme en del ældre hårdt, forklarer Michael Rosenby fra AK-Samvirke.
»Hvis du i fremtiden mister din dagpengeret som 57-årig og ikke finder et job, skal du klare dig for kontanthjælp frem til, at du kan blive folkepensionist som 67-årig eller senere. Kontanthjælp vil for rigtigt mange i denne aldersgruppe sige ingenting, fordi de falder for reglerne om, hvor meget man må eje, eller samleveren må tjene,« siger Michael Rosenby.
Han vurderer, at der vil blive tale om et større antal ældre, som på den måde får en meget dårlig økonomi. Dels på grund af regeringens tilbagetrækningsreform og dels på grund af, at man fra sommeren 2012 højst kan gå på dagpenge i to år.
»Krisen har vist, at de ældre altid er nogle af de første, som ryger i større prikkerunder, og andre arbejdsgivere er ikke særligt interesseret i at ansætte dem. Så hvis profetien om mangel på arbejdskraft ikke går i opfyldelse, vil de ældre ledige få det rigtigt svært,« siger Michael Rosenby.
Der er ingen grund til at se sort på fremtiden for de ældre, mener til gengæld Venstres Ulla Tørnæs.
»Alt peger på, at vi kommer til at mangle arbejdskraft, så der bliver god brug for de ældre,« siger hun.
Ulla Tørnæs tror på, at når efterlønsalderen hæves, og retten til seniorjob indtræder senere, vil de ældre ledige finde ud af at indrette sig på det.
»Tidligere var det sådan, at ældre ledige efter at have mistet deres ret til dagpenge kunne fortsætte på en såkaldt overgangsydelse, indtil de kunne gå på efterløn. Da vi fjernede overgangsydelsen, skete der interessant nok det, at de fleste ældre af sig selv fandt et job,« siger Ulla Tørnæs.
Eigil Andersen fra SF mener, at regeringen maler et skønmaleri for de ældre ledige i fremtiden.
»Hvis regeringens politik fortsætter, frygter jeg, at en stor del af de ældre vil ende deres tid på arbejdsmarkedet på en meget ubehagelig måde, fordi de ikke kan få job. I stedet må de leve under kummerlige vilkår på kontanthjælp eller ingenting,« siger Eigil Andersen.
Jeg har nu undersøgt sagen.
Intentionen i aftalen er, at alderen, hvor man får tilbuddet om et seniorjob flyttes op i takt med stigningen i efterlønsalderen. Der bliver først lavet lovgivning herom efter et folketingsvalg, idet tilbagetrækningsreformen først gennemføres efter et folketingsvalg, såfremt der stadig er et flertal bag aftalen.
Med venlig hilsen
Kenneth Kristensen Berth
Dansk Folkepartis Pressetjeneste & Politisk-Økonomiske Afdeling
Christiansborg
DK-1240 København K.
Tlf. +45 33 37 55 00
Dir. +45 33 37 51 74
|