 |
 |
|
 |
 |
Lørdag d 2.december-2011
Politi stopper efterforskning af kommunen
Kilde Svendborg avis: I DYBDEN Politi stopper efterforskning af kommunen af FREDE JAKOBSEN d. nov 30, 2011 3 kommentarer Maria Bolvinkel - har ikke fået tilbudt sletning af dele af ressourceprofilen. Fyns Politi har standset efterforskningen i sagen om Svendborg Kommunes Jobcenters registrering af politisk oplysninger om borgere, mere præcis deres deltagelse i demonstrationer mod netop Jobcentrets og kommunens behandling af syge og nedslidte borgere. Godt nok er en sådan registrering ulovlig, men da politiet opfatter det som en hændelig og ikke en bevidst registrering, så foretager politiet sig ikke mere. Politiet har – efter afhøringer i sagen – fået den opfattelse, at registreringen var hændelig og at de to borgere det drejer sig om, har fået tilbud om at få oplysningerne i deres ressourceprofiler slettet. Men politiet har imidlertid kun afhørt den part, som har lavet den ulovlige registrering. Ikke den part, registreringen er gået ud over – de to borgere. Den betændte sag om registrering af de to borgeres politiske aktivitet har været på Folketingets Ombudsmands bord. Han har overvejet – og overvejer stadig – at tage sagen op af egen drift. Noget,. Der sker uhyre sjældent. Sagen har også været i
Onsdag d 9.november - 2011
Torsdag d 20.oktober - 2011
Den er ikke helt god i Svendborg - Jobcenter
Tirsdag d 27.september - 2011
forsiden.3f.dk
Assens Kommune stopper med øjeblikkelig virkning brug af vikarer fra Falck Jobservice i sygedagpengesager. Falck-direktør mener, at samarbejdet er en succes.
Lørdag d 10.september - 2011
I Kolding og Hjørring Kommuner skal kommunens sagsbehandlere på ekstra arbejde. Flere hundrede sager, hvor borgerne har fået frataget deres sygedagpenge, skal gå om. Det er konsekvensen af en ny afgørelse fra Ankestyrelsen.
Styrelsen har underkendt fremgangsmåden i Kolding Kommune, som nu skal genoptage cirka 125 sager, hvor vikarer fra Falck Jobservice Konsulenterne har stoppet borgernes sygedagpenge.
Yderligere cirka 100 sager, hvor borgerene har fået frakendt deres sygedagpenge i Hjørring Kommune, skal ligeledes gå om, fordi kommunen har brugt samme ulovlige fremgangsmåde som Kolding. Det fortæller arbejdsmarkedschef Michael Duus Nielsen fra Hjørring Kommune.
Mandag d 18.juli - 2011
Tvungen aktivering gør ledige endnu mere syge
Syge ledige presses i aktivering, som forværrer deres sygdom. Fagfolk skyder skylden på den lov, der belønner kommunerne for at aktivere sygedagpengemodtagere. S vil nu ændre loven
http://www.facebook.com/l.php?u=http%3A%2F%2Fwww.information.dk%2F273669&h=JAQChZL2z
Onsdag d 6.juli - 2011
Mangel på D-vitamin kan måske skyldes usund levevis. Eksperter er uenige om vitaminbehovet.
Advarsel: Vores D-vitaminniveau er for lavt.
Sådan har den livlige debat om det, der er kaldt mirakelvitaminen, lydt de seneste år, men ifølge Anja Olsen, forsker hos Kræftens Bekæmpelse, ved man i virkeligheden alt for lidt til at komme med denne udmelding. Det skriver 24timer.
http://www.facebook.com/l.php?u=http%3A%2F%2Ffpn.dk%2Fliv%2Fkrop_valvare%2Farticle2482470.ece&h=AAQAX2LtE
Lørdag d 02.juli - 2011
avisen.dk
Ankenævn giver borgerne ret i hver tredje klage, og det sætter kommunerne på overarbejde.
Fredag d 24.juni - 2011
23.06.2011
I lyset af de sager, der har været fremme de seneste dage om lægekonsulenter, er der behov for at undersøge kommunernes brug af lægekonsulenter. Derfor igangsætter beskæftigelsesminister Inger Støjberg fire initiativer, så der kan komme klarhed over lægekonsulenters rolle og arbejde, samt kommunernes brug af lægekonsulenter.
http://www.facebook.com/l.php?u=http%3A%2F%2Fwww.bm.dk%2FAktuelt%2FNyheder%2FPressemeddelelser%2FArkiv%2F2011%2F06%2FStoejberg%2520klar%2520med%2520fire%2520initiativer%2520om%2520laegekonsulenter.aspx&h=e64e7
44-årige Rikke Rosendal var opereret i hoften og fik betændelse i benet, der betød at hun jævnligt skulle sprøjtes med binyrebarkhormon på hospitalet for at holde smerterne væk. Alligevel mente lægekonsulenten i Næstved Kommune, at Rikke Rosendal var frisk nok til at arbejde.
Tirsdag d 21.juni - 2011
Langtidssyge borgere i Silkeborg opgiver at kæmpe mod kommunen. I lørdags begravede de anstændigheden på den sidste ...
Inger tror kun det er tale om nogle stykker i kommunerne, hvor lægekonsulenterne har overskredet deres beføjelser, men nu holder vi et lille mandtal for hende, så hun kan se hvor stor problemet er.......
Søhttp://www.facebook.com/home.php?sk=group_210046902365919ndag d 19.juni -
2011
Flere syge eller skadesramte danskere er kommet i klemme i den kommunale sagsbehandling, fordi kommunalt ansatte lægekonsulenter har lavet en oversættelse og sammenskrivning af borgernes
sygejournaler.
Torsdag d 09.juni - 2011
Stadig færre på revalidering:
Antallet af personer på revalidering bliver ved med at dykke, samtidigt med at regeringen ønsker færre i fleksjob. 3F forudser ny udsat gruppe.
Onsdag d 8.juni - 2011
Sagsbehandling gør syge mere syge:
Mistænkeliggørelse, økonomisk usikkerhed og kastebold mellem skiftende sagsbehandlere. Sygedagpengesystemet gør i mange tilfælde alvorligt syge mere syge.
http://forsiden.3f.dk/article/20110603/NYHEDER/110609977/2140/NYHEDER
Tirsdag d 24.maj - 2011
Torsdag d 12.maj - 2011
www.socialrdg.dk
?12. maj 2011 - KL hænger handicappede og udsatte ud som udgiftstunge gøgeunger. Bredt initiativ med blandt andre Dansk Socialrådgiverforening går nu til modangreb.
Har du penge - så kan du slippe for svær depression. Sådan lyder en lettere omskrevet version af den gamle børnesang om "Bageren i Nørregade". Meget tyder nemlig på, at hvis man har 150.000 kroner på lommen, så er det muligt at slippe af med en svær depression - i Sverige. Behandlingen er ellers lovlig i Danmark og er blevet tildelt 300-400 epilepsipatienter. Men endnu har lægerne ikke hjulpet en eneste svært depressiv herhjemme.
http://www.psykisksaarbar.dk/p
s/altnewspage707.aspx
.
Onsdag d 11.maj - 2011
Tirsdag d 10.maj - 2011
Samfundet svigter psykisk sårbare. En dugfrisk rapport fra Sundhedsstyrelsen afslører, at ansvaret for stærkt psykisk sårbare personer ofte triller lige mellem benene på flere offentlige aktører. Det svigt spiller en afgørende rolle for den senere kriminalitet, som disse personer har begået. Derfor skal der nu blandt andet etableres bedre spilleregler mellem kommuner, Sundhedsstyrelsen og psykiatrien. Læs artiklen her:
http://www.psykisksaarbar.dk/p
s/altnewspage703.aspx
.
Onsdag d 4.maj - 2011
avisen.dk
Brev til Inger Støjberg.
Syge tvinges til at opgive pensionsopsparing - Kommentarer | www.b.dk
http://www.facebook.com/l.php?u=http%3A%2F%2Fwww.b.dk%2F&h=e19d6
Helen Kobæk: Det er svært at få øje på det samfundsøkonomisk og socialt gavnlige i at tvangsindløse borgernes pensionsopsparinger. Ikke desto mindre er det den vej, udviklingen går; for mens politikere og eksperter understreger den enkeltes ansvar for selv at spare op til alderdommen, nægter kommune
www.cancer.dk
Fra 1. maj er kræftpatienter, og andre med alvorlige og livstruende sygdomme, fritaget for at møde op til samtaler og aktivering på
Mandag d 2.maj - 2011
Måske endeligt lidt fornuft fra Beskæftigelsesministeriet:
www.dagensmedicin.dk
Psykisk syge bliver forskelsbehandlet i det offentlige sundhedssystem, hvor ventelister og organisering skader patientens mulighed for at blive helbredt, mener et flertal af læger i ny undersøgelse.
Tør du blive syg:
Tirsdag d 26.april - 2011
Syge mister indtægt: Kommunen svigter os
- 26. Apr
Silkeborg Kommune lover flere ressourcer efter protester over langsom sagsbehandling fra sygemeldte borgere.
- Kommunens behandling gør os sygere i stedet for at hjælpe os tilbage på arbejdsmarkedet, fortæller Pernille, David ...
Denne gruppe er for alle, både sygdomsramte, pårørende, venner, naboer til sygdomsramte, Alle som kan have brug for "luft", og komme med spørgsmål eller andet relevant for emnet. Gruppen er også ste...
Fredag d 8.april - 2011
Fredag d 1.april - 2011 (Det er ikke aprilsnar)
Håber ikke det er aprilsnar!
Mandag d 28.marts - 2011
I 2010 søgte 3.325 mennekser om erstatning, fordi arbejdet har givet dem psykiske problemer. Kun syv procent fik erstatning.
www.ftf.dk
Kun én ud af hver 14. ansøger fik sidste år erstatning, da de endte med psykiske problemer på grund af jobbet. Hovedorganisationen FTF savner mere viden om området.
Jeanette Nielsen: fik en arbejdsskade, da hun var ansat som sosu-assistent i Holbæk Kommune - nu er hun havnet mellem to stole, hvor ingen mener, de kan eller må hjælpe.
Lørdag d 26.marts - 2011
Fredag d 25.marts - 2011
Onsdag 23.marts - 2011
politiken.dk
Hvorfor tvinges en arbejdsdygtig og uddannet 30-årig på førtidspension, bare fordi hun er handikappet? Sådan er reglerne.
Tirsdag 22.marts - 2011
www.def.dk
I løbet af tre år er antallet af personer, der har fået frataget deres sygedagpenge på grund af den generelle varighedsbegrænsning, steget med næsten 76 procent. Mens der i 2008 var 3.300 sygedagpengeforløb, der ophørte på grund af begrænsningen, var tallet i 2010 steget til 5.800.
Mandag d 21.mart - 2011
Tirsdag d 15.marts - 2011
Aben sidder bedst på Støjbergs skulder Det er ikke kommunernes skyld, at borgere mister sygedagpenge, mener direktør Lene Witte fra Gigtforeningen. - Med lov skal land bygges, og loven omkring retten til sygedagpenge trænger til at blive lavet om. Det mener Gigtforeningens direktør Lene Witte, http://www.danskekommuner.dk/Nyhedsarkiv/2011/marts/08/Aben-sidder-bedst-pa-Stojbergs-skulder/
Kirsten Lyhne: I øjeblikket er der, på Avisen.dk, fokus på syge og den behandling ”systemet” byder dem. I den forbindelse vil jeg gerne bidrage yderligere til debatten......
http://avisen.dk/blogs/lyhne/d
et-syge-system_29527.aspx
Søndag d 13.marts - 2011
www.information.dk
Det er uholdbart, at det danske samfund har læger ansat på to forskellige slags vilkår, mener fagforbund, som vil have læge-konsulenterne underlagt samme løfter og ansættelsesvilkår som andre læger.
Lørdag d 26.februar-2011
Han vandt den ene kamp – men tabte den store
Fredag d 25.februar-2011
Torsdag d 17.ferbruar-2011
June Moldt har været uden indtægt siden august 2010. Hendes sygedagpenge stoppede. Det giver store konsekvenser for familien. Omkring 2000 danskere er hvert år i den situation.
Onsdag d 16.ferbruar-2011
Tirsdag d 15.ferbruar-2011
Sygedagpengesystemet glemte 42-årige June Moldt. Nu lever hun af ingenting.Du er for rask til en førtidspension, men for syg til at blive arbejdsprøvet. Sådan lød beskeden fra Aabenraa Kommune til 42-årige June Moldt, som lider af en sygdom, der ødelægger skiverne i rygsøjlen.
http://avisen.dk/sygedagpengesystemet-glemte-june_141827.aspx
Hvert år kommer 1000 dansker i klemme i sygedagpengereglerne. En af dem er Gerda Hussmann fra Agerskov.
Forestil dig, at du pludselig skal leve for 0 kr. om måneden! Det kan ske, hvis du bliver kørt ned i krydset - falder på trappen eller bliver ramt af en alvorlig sygdom. Der er et kæmpe hul i velfærdssamfundets sikkerhedsnet. Hvorfor lukker den ansvarlige minister ikke hullet?
Det overrasker forskere, at knap halvdelen af de borgere, der er sygemeldt, er det på grund af psykiske lidelser
Magasinet Kontant fortæller i aften historien om familier, hvis økonomi bliver slået i smadder, fordi den ene forsørger bliver syg.
Sandra Thykær Pedersen er en af de over 900, der hvert år mister sygedagpengene, selv om de er for syge til at have et fuldtidsjob.
Danmark har et alvorligt retssikkerhedsproblem
I 2011 skal kommunerne tildele færrest muligt førtidspensioner, lyder ordren fra beskæftigelsesministeren. Hvad det betyder for landets svageste borgere, kan man få en idé om ved at besøge Svendborg Kommune. Her er antallet af nytilkendelser halveret over natten. Byens læger kalder det en katastrofe
Søndag d 6.februar-2011
|
Syg i klemme: Nul kroner til mad
|
|
21-årige Nanna Olsen er for syg til at arbejde, men for rask til førtidspension. Det mener Slagelse Kommune, der har stoppet hendes sygedagpenge. ..» |
Fredag d 28.januar-2011
STØT Sygdomsramte som er kommet i klemme i systemets
Vi har advokat på, så det jeg siger, ved jeg er rigtigt... Derfor er der sku' da noget helt galt. Menneskerettighedskrænkende x 500
DERFOR kræver Sygdomsramte følgende:
...
Ophæv varighedsbegrænsningen, syge SKAL have lige ret.
Syg SKAL samtidigt have ret til:
Fri advokat hjælp - fra første gang resurseprofilen går i partshøring. Dette vil sikre, at syge får en rigtige og fair sagsbehandling gennem systemet.
Vi kræver også: Økonomisk konsekvens i form af en bøde, når kommunerne ikke overholder allerede gældende lovgivning. Hvilken anden lov fungerer uden en konsekvens…? Så det bliver muligt at stævne kommunen, når loven ikke bliver overholdt. Dette vil sikre, at kommunerne ikke bliver små selvstændige stater, med egne love og regler…! Det vil sikre, at kommunen laver en korrekt sagsbehandling. Det vil sikre, at det ikke betaler sig for kommunen, at fordreje lægelige konklusioner, ”glemme” vigtige lægelige dokumenter osv.
Som loven fungerer i dag, falder ”Uheldige” sygdomsramte ned i hul, som minder om diktatur. Den syge kan intet gøre….! Dette vil sikre, at syge ikke havner i kommunal økonomisk spekulation.
Hej Britta,
Jeg har modtaget din mail, og det er desværre ikke muligt at få et møde med ministeren. Du er velkommen til at maile eller skrive, hvis du har spørgsmål eller kommentarer, som du gerne vil have et svar fra ministeriet på.
Med venlig hilsen
Ditte Steen Ministersekretær Tlf.: +45 7220 5002 E-mail: dst@bm.dk
Peder Bæk siger ministeren har vigtiger ting at tage sig til, hun gider eller ikke høre på det vrøvl hele tiden, hun synes hun gør hvad hun kan.
Så håber jeg bare vi kan finde ud af at stå sammen alle man der er dårligt behandlet, for så er hun nød til at lytte til os.
Lørdag d 22.januar-2011
Kære alle ?
Den 20. januar 2011 skrev jeg (Britta Margetli Sørensen) pr. mail til beskæftigelsesminister Inger Støjberg. Bedte om et personligt møde, med hensyn til, at kommunerne ikke overholder allerede gældende lov. ...
– Retssikkerhedsloven, den lov, som skal sikre alle...! Venter med længsel på svar …!
Inger Støjberg og Statsminister Lars Løkke Rasmussen, er tidligere pr. brev blevet informeret om, at det er helt galt….!
Efter sekretærens udsagn, pr. telefon, går der ca. 1 uge, før vi får svar.
MVH Britta Margetli Sørensen
Britta Margetli Sørensen: Vi fra "Behandl os ordentligt" ønsker dig held og lykke.
Patienter: Læger overvurderer sig selv:
Lægerne skal udvise en større ydmyghed og holde op med at tro, at de er klogere end patienten, når det handler om patientens livskvalitet.
Patientforeningen Danske Patienter anklager lægerne for at "overvurdere deres indsigt i patientens behov og ønsker", når de tilsidesætter patienternes ret til information og samtykke.
- I den aktuelle debat om genoplivning af patienter med en alvorlig sygdom har adskillige læger sagt, at det er en lægefaglig vurdering, siger formanden for Danske Patienters, Lars Engberg og fortsætter:
- Men det er i høj grad også en vurdering af patientens liv og livskvalitet. Og det er lægerne ikke specielt kvalificerede til at vurdere.
- Den mest kvalificerede er patienten selv. Det er patienten selv, der ved, om han/hun ønsker at leve videre med de eventuelle konsekvenser ved behandlingen eller genoplivningen, som lægerne skal informere om, siger han.
Overfor Berlingske Tidende advarer flere læger fredag imod "informationstyranni", hvis patienterne altid skal informeres om alt.
- I nogle situationer vil det slet ikke gavne patienten, men nærmere forværre en i forvejen skræmmende oplevelse. Jeg mener ikke, man skal informere for enhver pris, siger overlæge på Bispebjerg Hospital Claus Moe, der også er klinisk lektor på Københavns Universitet.
Men det holder ikke, mener Engberg.
- Hvis folk er så psykisk ustabile, at de ikke kan tåle at blive informeret, så er der jo altid de pårørende. Så det fritager ikke lægerne for at informere, siger Lars Engberg.
Danske Patienter mener, at der er behov for at stramme op om det samlede regelsæt på området for at undgå, at patienternes tillid til sundhedsvæsnet bliver svækket.
København /ritzau
Slut med pres på sygemeldte
22. jan. 2011 09.52 Nordjylland
Onsdag d 19.januar-2011
Danskerne må give op før pensionsalderen
Arbejdsmarked En afskaffelse af efterlønnen vil bringe størstedelen af danskere under 45 år i en alvorlig klemme, fremgår det af ny undersøgelse. De vil nemlig ikke kunne holde så længe på arbejdsmarkedet, som det bliver nødvendigt på grund af den gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen.
http://www.ugebreveta4.dk/da/2011/201102/Artikler/Danskerne_maa_give_op_foer_pensionsalderen.aspx
Tirsdag d 18.januar-2011
Guide: Sådan kan du se din egen journal:
Har en patient ret til at se sin journal? Få svaret her fra PhD. Jur, Kent Kristensen, Syddansk Universitet og ekspert i sundhedsjura
Du har mulighed for at se din egen hospitalsjournal. Det kan du blandt andet gøre på nettet.
Se din hospitalsjournal på nettet Siden 2005 har du kunnet se en oversigt over dine sygehusbehandlinger og siden 2007 har borgere kunne læse med i sin egen sygehusjournal på hjemmesiden www.sundhed.dk.
Her findes informationer om dit behandlingsforløb på hospitalerne. I e-journalen, som den kaldes, kan der deles oplysninger mellem dig, din egen læge og hospitalet.
For at se din journal, så gør følgende:
-
Gå ind på www.sundhed.dk.dk
-
Log dig på via NemID eller Digital Signatur
-
Se dine personlige oplysninger
Hvem har adgang til e-journal? Hvis du har NemID eller Digital Signatur kan du se dine egne oplysninger. Du kan ikke se andres journaloplysninger.
Oplysningerne har en forsinkelse på 14 dage. Det skyldes, at lægerne skal have mulighed for at nå at orientere patienten om en evt. kritisk sygdom.
Du kan også få aktindsigt i din egen journal ved at søge om aktindsigt på den afdeling, hvor du er blevet behandlet.
Det er kun personer over 15 år, der har adgang til deres e-journal. Man får nemlig først NemID eller Digital Signatur, når man fylder 15. Forældre kan ikke se deres børns journal i e-journal.
Din læge og andre udvalgte personer i sundhedsvæsenet har som udgangspunkt adgang til oplysningerne i din e-journal. Men du har mulighed for at frabede dig, at sundhedspersonale indhenter oplysninger via e-journal. Det er sundhedspersonernes ansvar, at de har ret til at indhente oplysninger fra din e-journal. Det står i Sundhedsloven og Patientrettighedsloven.
Hvis en ansat i sundhedsvæsenet åbner din journal, kan det ses under "Min log" på sundhed.dk. Hvis regionen via stikprøver opdager, at en sundhedsansat ikke har dig i behandling, men alligevel åbner din journal, vil du blive orienteret om opslaget i et brev.
På sundhed.dk kan du bl.a. også:
-
Læse oplysninger om de lægemidler, man er i behandling med.
-
Ændre dine oplysninger i donorregistret
-
Oprette eller ændre livstestamente
Aktindsigt i din egen journal Du har som udgangspunkt ret til at se alt, hvad der er skrevet ind i din sygehusjournal efter 1. januar 1987.
En sundhedsperson skal - hvis du ønsker det - hjælpe med at forklare indholdet af journalen.
Du har også ret til aktindsigt i journalen hos din privatpraktiserende læge. Aktindsigten gælder for oplysninger, der er skrevet i elektroniske journaler efter 1. april 1988 og manuelt førte journaler efter 1. januar 1994.
Afslag på aktindsigt gives kun i sjældne tilfælde. Der skal være meget tunge argumenter for at afvise en aktindsigt.
Kilde:www.sundhed.dk
Torsdag d 13.januar-2011
Bøvlpakke vil sende syge på kontanthjælp
Beskæftigelsesminister Inger Støjbergs ”væk med bøvlet”-udspil vil sende flere syge på kontanthjælp, frygter 3F.
Mandag d 10.januar-2011
Randers Amtsavis | 10.01.2011 |
Af LENE BLOND, LÆRER, MELLERUP
KAN DET VIRKELIG passe. Jeg har hørt det fra en involveret og under alle omstændigheder pålidelig person. Jeg har også hørt om det i nyhederne og er stødt på det i aviser, og jeg har mødt det på rygteplan.
Men jeg har stadig svært ved at forstå, at det kan passe. At vi kan gøre sådan i dette land.
Og hvad taler jeg om? Jo, jeg taler om, at mennesker, der er sygemeldt i længere tid, har udsigt til at komme iaktivering . Med baggrund i kommunal kassetænkning.
HELT KONKRET ER anledningen til dette apropos en diagnose af de hårde hos en bekendt, en jeg selv har fået og overlever på tredje år.
Jeg fik lov at vælge selv i forhold til sygemelding, og mit valg var at forblive i arbejde under behandlingsforløbet i det omfang, det kunne lade sig gøre. Det betød på lang sigt meget for min holdning til arbejdspladsen og min tilbagevenden til fuld tid. Jeg kan simpelt hen mærke suget i maven over at skulle sendes fra det ene tilbud til det andet af aktiviteter, nogen andre finder gode for mig ! men nu er det altså ikke mig, men en anden og med en ny lovgivning.
DET KAN GODT være vi er pressede på økonomien. Det kan godt være, at det ikke nytter, at mange glider for tidligt ud af arbejdsmarkedet.
Det kan også godt være, vi må se reformer på arbejdsmarkedet som en nødvendighed. Det kan også godt være at nogle presser systemet unødigt til egen fordel. Men det kan ikke nytte, at myndighederne fuldstændig mister fornemmelsen af, at de planlægger for mennesker af kød og blod, at de skalter og valter med menneskeskæbner.
At man som borger samtidig med en alvorlig diagnose, der vælter livet her og nu, også samtidig indleder karrieren som jaget vildt i systemet, er for mig ganske uværdigt.
ER VI PÅ vej ind i en æra, hvor mennesker i højere og højere grad er instrumenter for samfundets udvikling eller er sam-fundet til for mennesker, for at vi kan organisere et ordentligt liv og yde, hvad vi nu kan hver især? Skal vi som borgere bøde for, at den politiske tone er drevet af mistro og nævenyttighed over for alle borgere, hvor mange tror, de gør hvad de skal og kan? og dem er der vel stadig flest af? EN KRÆFTDIAGNOSE ER ikke en sjældenhed, det er noget der overgår mange. Men det laver ikke om på, at det er en personlig katastrofe for den enkelte -hver gang. En diagnose, der vender op og ned på det, man troede var det normale.
En diagnose, der er angstprovokerende i alle sammenhænge, og som er indgangen til en periode, hvor de store spørgsmål om liv og død, ens egen vel at mærke, rører kraftigt på sig.
MAN SKAL MÅSKE opereres, man skal højst sandsynligt gennemgå en kemokur, man skal måske have strålebehandling. Alt sammen noget, der belaster en krop, der i forvejen er angrebet og i uorden. Og alt sammen noget, der følges med en voldsom psykisk belastning. Ellers ville selv samme system vel ikke tilbyde alverdens støtte som psykolog, socialrådgiver osv.
Lige midt i dette nye liv, som kommer til en med et slag - en revolution af det private - kommer krav fra myndigheder-ne om arbejdsprøvning.
Vi skal ud på arbejdsmarkedet efter få uger - i en for planlæggerne passende sammenhæng.
DET ER DA fuldstændig upassende og uværdigt for den, det går ud over, og også for den der skal administrere sådanne bestemmelser.
Hvor er respekten for den enkelte og en svær situation, hvor er tilliden til, at vi som individer kan forvalte vores eget liv og sige til og fra ud fra en vurdering af, hvad vi kan og ikke kan, og vel at mærke ikke, hvad vi har lyst til og ikke har lyst til? NU SKRIVER JEG kun om den sygemeldte, der efter halvanden måned med en helt ny identitet som kræftramt møder sam-fundets krav på denne måde. Med fast arbejde, der vinker forude efter behandling.
Men historierne går om, at det er noget, der rammer alle sygemeldte med alvorlige diagnoser og lang sygemelding.
OG HVAD SIGER så behandlingsstederne? -de siger nej, det skal du ikke, og så står den syge og indkaldte der lige midt på en kampplads mellem diverse systemer.
Kan vi være det bekendt? Jeg har hørt, at vi netop i Randers er særlig gode til at indkalde de alvorligt syge til arbejds-prøvning !.
»Det kan også godt være at nogle presser systemet unødigt til egen fordel. Men det kan ikke nytte, at myndighederne fuldstændig mister fornemmelsen af, at de planlægger for mennesker af kød og blod, at de skalter og valter med menneskeskæbner.
Lørdag d 8.januar-2011
Niels Krause-Kjær blogger om tendenser i dansk politik. Niels Krause-Kjær har som journalist skrevet om dansk politik i mange år, men mest kendt er han som forfatter til "Kongekabale", som blev skrevet efter at Krause havde en kort periode som spindoktor for Det Konservative Folkeparti. I dag skriver Krause bl.a. kommentarer om medier og politik i Berlingske Tidende, ligesom han har sit eget radioprogram på P1, "Krause på tværs".
Fredag d 7.januar-2011
Sidste stop før pensionen:
Depressioner og angstanfald har holdt Tina Andersen ude af arbejdsmarkedet i mere end to år. Hun er for syg til fleksjob, men for rask til førtidspension, og er ikke længere berettiget til at modtage sygedagpenge. Men hvad er hun så?
Tina Poulsen er psykisk syg og har oplevet at blive smidt rundt i det offentlige system i årevis. Hun har blandt andet været for længe syg til at blive ved at oppebære sygedagpenge. Hun mener, at hendes tidligere arbejdsplads er skyld i hendes nuværende tilstand. Foto: Sofie amalie hougart
Tina Andersen er 51 år og uden for arbejdsmarkedet. Hun er ikke førtidspensionist, hun er ikke kontanthjælpsmodtager, og hun er ikke længere sygedagpengemodtager.
Tina er én af de danskere, som regeringen ikke tror på findes. Én af dem, der ikke er nogen ordning for.
Tina har en kronisk depression og kan kun arbejde fire-fem timer om ugen. Men måske er hun ikke syg nok til førtidspension, mener Lyngby Kommune, hvor hun bor.
Nu er det mere end et år siden, Tina fik sine sidste sygedagpenge, og hun venter stadig svar på, hvilken ordning der så passer til hende.
»De har sagt, at jeg er for syg til fleksjob, men for rask til førtidspension. Det er grotesk,« siger Tina om sin egen historie.
Optakten
Hun voksede op på Nørrebro og i Nordvestkvarteret med sin søster og sin psykisk syge mor. Moderen led også af depressioner og endte med at få førtidspension.
Efter 10. klasse begyndte Tina som 18-årig på Tuborg som rengøringsassistent og ufaglært bryggeriarbejder. Der arbejdede hun i 17 år, indtil bryggeriet lukkede. Siden har hun arbejdet 11 år på Novo Nordisk med at gøre rent og skifte kasser på insulin-tappemaskinerne.
I 2003 kom det første angstanfald. Tina var 42 år og havde arbejdet på tre-holdsskift de sidste seks år.
Angsten skyldtes arbejdsrelateret stress, mente lægen. Men Tina var bange for at miste sit job og arbejdede videre, mens hun tog beroligende piller. To år senere fik hun konstateret for højt blodtryk, det var særligt slemt, når hun havde været på natarbejde.
Tina prøvede forgæves at komme på dagholdet og fik det værre og værre. I 2006 begyndte hun at få lykkepiller mod sin tiltagende depression. Hun tog 30 kg på af medicinen, og hun drak for at kunne sove. Til sidst blev hun sygemeldt.
Men hun kunne ikke være væk i mere end 120 dage, for så ville Novo Nordisk fyre hende, frygtede Tina.
»En dag ringer tillidsmanden og siger, de vil fyre dig om 10 dage. Så meldte jeg mig rask,« fortæller Tina, selv om hendes psykiater frarådede det.
Skubbet
Det sidste skub ud af arbejdsmarkedet kom fredag den 25. april 2008: Tina var på dagvagt, da et uanmeldt kontrolhold på syv chefer pludselig stod foran hende. Klappen gik ned for Tina, der ikke kunne svare på, hvad der var sket på en af hendes maskiner de sidste 24 timer.
»Jeg ved ikke, hvorfor jeg gik i sort dér. Jeg skulle bare have peget på maskinens tavle, det hele stod dér jo,« siger Tina.
Hun havde bildt sig selv ind, at det var begyndt at gå bedre på arbejdet. Men reelt gik klappen tit ned, og hun lavede flere og flere fejl. Hendes kroniske stress og de ekstra kilo havde også smadret hendes privatliv. Tina var netop blevet skilt, da kontrollen fangede hende på arbejde.
Da hun kom hjem den fredag, ringede tillidsmanden igen.
»Tina, de vil af med dig. Jeg kan prøve at forhandle en sum til dig. Meld dig syg, eller også bliver du jaget vildt. Bare du laver en skrivefejl, så vil de være der,« husker Tina, at tillidsmanden sagde.
Selv benægter tillidsmanden i dag, at hun skulle være blevet truet på den måde.
Få dage efter skrev Tina under på en aftrædelsesordning.
»Og så gik jeg ned med flaget,« siger Tina.
Nedturen
Aftrædelsesordningen på 200.000 kr. blev klattet væk, og gælden voksede. Tina begyndte at drikke kraftigt, og pillerne tog hun stadig. Hendes dengang 13-årige søn fandt hende flere gange på gulvet. Hendes søster meldte hende til Børns Vilkår i afmagt.
»Jeg følte ikke, jeg kunne gøre andet. Min nevø ringede og sagde, at mor lå på gulvet og ikke kunne rejse sig. Hun talte i vildelser. Det er så grænseoverskridende, så jeg dårligt kan snakke om det. Det gjorde, at vi ikke så hinanden i et år,« siger søsteren, Bitten Jensen.
Gennem sin forsikring fik Tina psykologhjælp, og det hjalp hende til akkurat at få hverdagen til at hænge sammen. Med hjælp fra sin søster, lykkedes det Tina at få forlænget sygedagpengene et halvt år, så hun kunne komme i virksomhedspraktik og få afprøvet sin arbejdsevne.
I efteråret 2009 begyndte hun i praktik hos sin fagforening, hvor hun skulle sidde i receptionen, sortere post og arkivere sager.
De lagde ud med 12 timer om ugen og planlagde at sætte det op til 20 timer om ugen. Det endte med flere angstanfald og et massivt sygefravær, skriver aktiveringsfirmaet i slutrapporten. Den effektive arbejdstid var fire-fem timer om ugen.
En måned efter, i december 2009, sendte Lyngby Kommune en lægekonsulent for at vurdere hendes psykiske tilstand, og om hun fortsat skulle have sygedagpenge.
»Det gik vist rimeligt godt i praktikforløbet,« skriver han i sin erklæring. Dels ville han ikke kalde Tinas seneste depression kronisk, før den havde varet i to år, dels mente han, at der var yderligere behandlingsmuligheder.
»Jeg vil mene, at man først med sikkerhed kan vurdere, om tilstanden er stationær om ca. et halvt år,« skriver speciallægen i psykiatri.
Med henvisning til arbejdsprøvningen og speciallægeerklæringen afviste kommunen at forlænge sygedagpengene en gang til. Arbejdsevnen var klarlagt, og selv en revalidering ville ikke føre til job, mente man.
Stadig uafklaret
Men Tina kunne heller ikke få fleksjob eller førtidspension, før hun med sikkerhed var kronisk syg, afgjorde kommunen.
De sidste sygedagpenge kom 29. december 2009, og siden har Tina levet af sin private forsikring og lånte penge. Hun kunne muligvis få kontanthjælp, men det ville kræve mere aktivering og mere præstationspres.
Tina forsøgte at begå selvmord i februar, i sommer og igen i oktober sidste år og har i dag store lodrette ar i håndleddene. Hendes egen psykiater har forsøgt at få hende indlagt, men hun er blevet sendt hjem igen.
Begge hendes psykiatere har afvist, at der er flere behandlingsmuligheder. Det ene af de midler, som kommunens lægekonsulent foreslår, er dødeligt giftigt selv i små overdoser, det andet vil blot gøre hende endnu større.I august indledte Lyngby Kommune en førtidspensionssag med krav om, at Tina Andersens psykiske tilstand og hendes arbejdsevne skal testes igen. Det første møde er om to uger.
»Det bliver sidste stop før pensionen,« håber Tina.
Torsdag d 6.januar-2011
Svendborg Kommunes Jobcenter er – igen – blevet afvist af den øverste ankeinstans, Ankestyrelsen, i en sag om sygedagpenge. Først klagede en borger – og fik ret. Denne gang har Jobcentret klaget, men Ankestyrelsen vil ikke engang behandle klagen.
To alvorlige gok i nødden til Jobcentret
Mai-Britt Nikolajsen.
Af Frede Jakobsen
Ankestyrelsen har netop sendt en klage fra Svendborgs kommunale Jobcenter retur. Drop klagen og ret ind! Det er beskeden fra Ankestyrelsen til ledelsen i Jobcentret – i en sag, hvor Jobcentret havde taget sygedagpengene fra en borger, Mai-Britt Nikolajsen. Dermed er Ankestyrelsen på bare et par uger to gange gået direkte imod Jobcenter Svendborg.
Lige før jul gav Ankestyrelsen – den højeste ankeinstans i disse sager – en borger medhold i en klage over Jobcentret. Michael Nord havde fået frataget sine sygedagpenge i næsten fem måneder. Han klagede – uden held – til Beskæftigelsesankenævnet. Men en klage til Ankestyrelsen hjalp ham. Jobcentret blev pålagt at betale ham de manglende sygedagpenge.
Bare 10 dage senere har Ankestyrelsen afvist overhovedet at behandle en klage fra Jobcentret. Dermed har Jobcentret fået et ordentligt gok i nødden i en af de mest omtalte sygedagpenge-sager – sagen om Mai-Britt Nikolajsen. En sag, som den øverste politiske chef for Jobcentret, den socialdemokratiske udvalgsformand, Grete Schødts, personligt er gået ind i – uden at det har gavnet Mai-Britt Nikolajsen.
Jobcentret fik i november – i en usædvanlig klar kendelse fra Beskæftigelsesankenævnet – at vide, at det var ulovligt, da det stoppede for sygedagpenge til Mai-Britt Nikolajsen 31. maj. Jobcentret blev pålagt at efterbetale hende og i øvrigt genoptage sygedagpenge-udbetalingen. Mai-Britt Nikolajsen og hendes fagforening, 3F, havde klaget til Beskæftigelsesankenævnet- og altså fået ret. Hvilket absolut ikke passede Jobcenter-ledelsen. Den klagede over afgørelsen. Først til Beskæftigelsesankenævnet selv. Og – gjorde Jobcentret opmærksom på – hvis Beskæftigelsesankenævnet ikke ændrede afgørelsen, så ville klagen ryge videre til den øverste og sidste klageinstans, Ankestyrelsen. Jobcenter-ledelsen ville gå hele vejen, fordi den anså agførelsen i Mai-Britt Nikolajsens sag for at være principiel. Ankestyrelsen tager da også kun sager, der har principiel karakter.
Mai-Britt Nikolajsen, der har været sygemeldt i flere år, havde netop fået en smule humør og håb tilbage efter afgørelsen i Beskæftigelsesankenævnet. Den betød, at kommunen skulle efterbetale hende mange måneders sygedagpenge – og i øvrigt genoptage udbetalingen til hende. Få dage senere blev begge både humør og håb effektivt punkteret af Jobcentrets klage. Jobcentret klagede i øvrigt, inden de politisk ansvarlige i byrådets Arbejdsmarkedsudvalg et par dage senere skulle holde møde og bl.a. orienteres om netop Mai-Britt Nikolajsens sag.
På selve dagen, hvor Arbejdsmarkedsudvalget skulle holde møde, blev Mai-Britt Nikolajsen kontaktet telefonisk af først udvalgsformand Grete Schødts og senere af Jobcenter-chef Birgit Bagge. De ville begge forsikre hende, at hun kunne bevare de mange måneders sygedagpenge uanset udfaldet af den klagesag, som Jobcentret netop havde startet. En sådan klage var, sagde Grete Schødts til Svendborgs NetAvis, ikke for at skade borgeren. En klage skulle bare tjene det formål, at Jobcentret – ved at få en nærmere redegørelse fra klageinstanserne – kunne lære af sine fejl.
Kun to dage efter de to øverste chefers berolingende opringninger til Mai-Britt Nikolajsen var den gal igen – for Mai-Britt Nikolajsen. Hun modtog et brev fra Jobcentret om, at hendes sygedagpenge nu ville blive stoppet 31. december.
Grete Schødts forklarede til netavisen, at hun jo ikke – da hun ringede til Mai-Britt Nikolajsen for at berolige hende i den ene sag – kunne vide, at Mai-Britt Nikolajsen i den anden sag stod til at få stoppet sine sygedagpenge 31. december. Helt usædvanligt inviterede Grete Schødts derefter Mai-Britt Nikolajsen til møde på rådhuset lige før jul. Mai-Britt Nikolajsen tog imod invitationen og kom sammen med sin bisidder, socialrådgiver i 3F, Anette Bruun. Og hørte på Grete Schødts , der var der sammen med kommunens økonomidirektør John Jensen. Det var en surrealistisk oplevelse – ifølge Mai-Britt Nikolajsen. Grete Schødst brugte meget af tiden på at kritiserere Svendborgs NetAvis for at skrive om de mange sygemeldte borgere, der er kommet i klemme på Jobcentret. Og hun og John Jensen afviste i øvrigt at genoptage udbetaling af sygedagpenge til Mai-Britt Nikolajsen her efter årsskiftet. Og det var så det møde – ifølge Mai-Britt Nikolajsen.
Forleden kom så det – foreløbigt – sidste afsnit i Mai-Britt Nikolajsens årelange tilværelse som en sag i Jobcentret. Ankestyrelsens besked til Jobcenter Svendborg om at rette ind: ”Ankestyrelsen har vurderet, om vi kan behandle sagen…”. ”Resultatet er: Vi kan ikke behandle sagen. Det betyder, at afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Syddanmark stadig gælder”. ”Vi kan kun behandle sagen, hvis vi vurderer, at den har principiel eller generel betydning og vil kunne bruges som vejledning for senere afgørelser i kommuner og nævn. Sagen har en så konkret karakter, at vores afgørelse ikke vil kunne bruges som vejledning”.
Ankestyrelsen siger også: ”Jobcenter Svendborg har anført, at afgørelsen er i strid med den praksis, som Beskæftigelsesankenævn Syddanmark har udstukket i lignende sager og at afgørelsen er en afvigelse fra retsopfattelsen i nævnet for, hvornår behandling vurderes at kunne påvirke arbejdsevnen. Oplysningerne medfører ikke, at vi kan behandle sagen. Vi finder som det fremgår, at der er tale om en konkret vurdering af forholdene på tidspunktet for afgørelsen”.
Med andre og klarere ord: Ankestyrelsen fastslår, at der ikke er noget at komme efter for Jobcenter Svendborg.
Læs mere om Mai-Britt Nikolajsens historie:
”I en uløselig klemme hos Jobcentret”
11. oktober,
”Ulovligt kommunalt stop for sygedagpenge”
20. november,
”Borger fik ret – det vil kommunen ikke finde sig i”
7. december,
”Syv politikere og en smule anstændighed”
8. december,
”Borgere skal fredes når Jobcenter anker”
10. december,
”Hun fik løfter og ro – i hele to dage”
13. december,
”Politikers usædvanlige møde med sygemeldt borger”
21. december
Onsdag d 5.januar-2011
Gå ind og læs om den sygdomsramte Niels fra Lemvig:
Dansk Socialrådgiverforening
Der skal væsentligt mere til for at opnå ret til førtidspension end, at man føler sig nedslidt. Og eftersom det er et krav, for at være berettiget til efterløn, at man er fuldt arbejdsdygtig op til rådighed, har de to ordninger intet med hinanden at gøre. Følg med på TV 2 torsdag morgen kl. 6.38, hvor formand for Dansk... Socialrådgiverforening, Bettina Post, forklarer reglerne for ret til førtidspension.
----------------------
Når efterlønnen er afskaffet, skal det være mere enkelt at få førtidspension, mener beskæftigelsesminister Inger Støjberg:
Midt- og Nordjylland får snart en akutlægehelikopter - som de allerede har på Sjælland og i Sønderjylland- på forsøsbasis i 13 måneder. Helikopteren får base i Karup. Arkivfoto: Jonas Morbech
Flere vil flyve lægehelikopter:
Opdateret: 05. Januar 2011 08:08
Af Astrid Bigum Kristensen
askr@bergske.dk
Både danske, tyske og svenske selskaber vil gerne drive den nye akutlægehelikopter, der fra den 1. April får base i Karup.
Helikopterne skal i et 13 måneder langt forsøg dække Midt- og Nordjylland.
Den sidste frist for at give tilbud på projektet var den 7. december i fjor.
Ifølge planen offentliggøres det sidste i denne måned, hvem der skal stå for forsøget.
I dag findes der allerede akutlægehelikoptere på Sjælland og i Sønderjylland.
Helikopteren i Karup skal finansieres af 100 millioner kroner fra den såkaldte præhospitale pulje.
Et godt udviklingsforløb er en investering - ikke en spareøvelse
Hvad det er for unge, Inger Støjberg ser stå på de kolde perroner, hvor togene bare kører forbi. ...
http://www.socialrdg.dk/
Søndag d 26.december (2 juledag)
Vikarbureauer - Grænsegængere - Hvis du bliver syg
Vikarbureauer
Mange ledige medlemmer tilmelder sig et eller flere vikarbureauer for på denne måde og få et eller flere vikariater der evt. kan ende med, at man bliver fastansat.
Hvis du overvejer og tilmelde dig som vikar opfordrer vi dig til og rette henvendelse til a-kassen inden du underskriver en tilknytningsaftale med vikarbureauet.
Specielt vikarbureauerne VikarBørsen og Vikarvagten har ansættelsesforhold hvor du skal være meget opmærksom. Desværre har vi medlemmer der er kommet i klemme og har endt med at blive pålagt 3 ugers karantæne da de ikke har været opmærksomme på måden man er ansat på i netop dette vikarbureau.
Hvis du allerede er vikar og modtager supplerende dagpenge skal du huske, at a-kassen skal have dine ordrebekræftelser for hver vikariat.
En sådan ordrebekræftelse har du krav på da det er din ansættelseskontrakt for den perioden du er vikar.
Når man er ansat som vikar er man også omfattet af reglerne om G-dage.
Grænsegængere
Grænsegængere er personer, der bor i ét EØS-land og arbejder i et andet EØS-land
Der en del personer, der har henvendt sig her i afdelingen for at høre hvordan de skal forholde sig hvis de bliver ledige. De bor i Sverige og arbejder i Danmark. De er medlemmer af vores A-kasse, hvilket er korrekt idet grænsegængere skal være medlem af a-kassen i det land hvor de arbejder.
Ved delvis eller midlertidig ledighed (arbejdsfordeling, nedsat arbejdstid, eller i nogle tilfælde hjemsendelse) skal dagpenge udbetales fra det land hvor medlemmet arbejder, dvs. Danmark.
Hvis du bliver syg
Hvis du er ledig og bliver syg skal du melde dig syg i a-kassen og på jobcentret på din 1.
sygedag.
Café Sygemeldt:
'Café Sygemeldt' er opfundet som et meningsfyldt fristed til sygemeldte og ledige fleksjobbere. Her kan du møde andre i samme situation - uanset hvor du bor i landet!
Alle med særlig interesse i sygemeldtes situation, er velkomne både til at møde op til caféarrangementerne og/eller blive en del af netværket!
I 'Café Sygemeldt' findes en personlig og god stemning, et stort engagement og åbenhed. - Her er rummelighed, hygge og sjove indfald.
Der er åbent hver tirsdag.
Besøg Café Sygemeldt her
Nyt håb for sygemeldt HK'er
|
Helsingør Kommune har mulighed for at forlænge sygedagpengene for den langtidssyge kontorassistent Tina Sørensen.
SR Bistand, som hjælper HK og Tina Sørensen i sagen, leverer nu et partsindlæg til kommunen og viser nye åbninger.
|
|
|
Tina Sørensen har været syg så længe, at hun falder for en tidsgrænse i forhold til at få sygedagpenge. Derfor vil kommunen stoppe sygedagpengene og udsigten har været kontanthjælp fra 1. juli for den sygemeldte kontorassistent.
Men SR Bistand kommer Tina Sørensen til undsætning. Juridisk rådgiver Helle Krogh Jørgensen hjælper Tina Sørensen og HK til at kunne begå sig i det indviklede og ikke særlig gennemskuelige regelsæt for sygedagpenge.
Tina Sørensen er ikke rask nok til arbejdsprøvning og kan derfor ikke afklares i forhold til, hvorvidt hun kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Hun kan heller ikke få sygedagpenge, fordi tidsgrænsen er passeret.
En åbning
SR Bistand mener dog, at kommunen har mulighed for at forlænge sygedagpengene ud over de tre måneder, man allerede har forlænget.
- Vi skriver et partsindlæg og afleverer senest tirsdag til Helsingør Kommune, siger Helle Krogh Jørgensen, som helst ikke går i detaljer med indholdet.
I henhold til lovgivningen er det muligt at forlænge sygedagpengene i yderligere seks måneder, hvis man skønner, at Tina Sørensens erhvervsevne kan afprøves inden for den tidsramme.
Det vil SR Bistand dokumentere, at den kan.
- Men det er Helsingør Kommune, der træffer afgørelsen, fremhæver Helle Krogh Jørgensen fra SR Bistand.
Tina Sørensen har været sygemeldt igennem ca. to år som følge af to trafikulykker og en operation, der gik galt. Hun har fysiske mén og har mistet stemmen.
|
|
 |
|
|
|